Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spis i dag

Helt unik café er åbnet i København: Her serveres marengs og rosé i lyserødt univers

Af Rasmus Kramer Schou
Unicorns & Rainbows Foto Rasmus Kramer Schou
Unicorns & Rainbows Foto Rasmus Kramer Schou

Der er noget magisk over regnbuer og enhjørninger.

Det kendte fabeldyr med horn i panden, ridende på en farvestrålende regnbue er elsket verden rundt.

Hvis man vil have sin daglige dosis regnbue og enhjørninge-lykke, så peg hornet mod Studiestræde 16.

Her er Unicorns & Rainbows nemlig lige åbnet.

Læs også: Luksusguide: Her får du den bedste brunch i København

Unicorns & Rainbows Foto Rasmus Kramer Schou

All in på lyserødt

Det hyggelige kælderlokale er kærligt gennemført fra top til tå.

Ejeren hedder Charlotte Orland, og er egentlig uddannet designer.

Men på en tur til Thailand med sin familie stødte de på en såkaldt unicorn-cafe, hvor alt var enhjørninger.

“Folk kom ind i enhjørningsdragter og tog selfies. Der blev idéen født,” fortæller hun.

Og man kan jo ligeså godt gå all in. Så det gjorde hun.

Læs også: Gratis buketter: Magisk blomstermark er tilbage i fuldt flor

Unicorns & Rainbows Foto Rasmus Kramer Schou

Pink univers

Alt er nuancer af pink og lyserød. Der hænger en kæmpe 3-D printet enhjørning på væggen.

“Med al respekt for dansk design, så ligner meget af det hinanden. Så vi besluttede at lave det her pink univers. Det er lidt tosset og skørt, men det er ok. Og det er i hvert fald ikke ligegyldigt.”

På Unicorns & Rainbows serverer de – selvfølgelig – marengs. Økologiske og i alle afskygninger. Fyldt med 20 forskellige smage – blandt andet saltkaramel, lakrids, hyldeblomst, yuzu – og i alverdens farver og pyntet til den store guldmedalje.

Nogle knaser, andre er chewy og smagsprofilen skifter i takt med årstiden.

Læs også: Det skal prøves: Så er der champagne-bingo i København

Unicorns & Rainbows Foto Rasmus Kramer Schou

Marengs, is og boblende rosé

Mens vi sidder og taler over et flot udvalg marengs, er der en lind strøm af besøgende nede i kælderen. Folk (mest piger og damer) der lige stikker hovedet ned, øjne der lyser op og så efterfulgt af et øre-til-øre smil.

Det kan altså noget, det her. Det er faktisk grænsende til genialt.

“Vi har haft åbent en uge, og der er virkelig mange, der dyrker det her univers. Der er næsten en kult omkring det. De skal ned og lige have en selfie hernede. Og lidt marengs. Og måske også en is.”

Læs også: Banana vækker opsigt med smagen: Har du prøvet Københavns nye dessert-hit?

Det lyserøde paradis

Unicorns & Rainbows serverer nemlig også to slags is, der passer til de forskellige marengs og fint pyntet med glimmer og blomster.

Man kan også bestille den alkoholfri boblende rosé, som bliver serveret i passende smukke glas.

En gruppe piger i tyverne – med lyserøde striber i håret – kigger ind, og går mildt amok, da de ser, hvad de har fundet.

Et lyserødt paradis.

De har fundet det, de ikke vidste, de ledte efter. De har fundet Unicorns & Rainbows.

Altid nyheder på MigOgKbh Facebook. Lækre billeder på vores Instagram

Hvad: Unicorns & Rainbows
Hvor: Studiestræde 16

Del artikel

Andre læser også