Annonce
MigogKbh Nyt

Du får:

  1. Nyheder om og eksklusive Guider til København.
  2. De nyeste og hotteste tips indenfor Mad, Kultur, Shopping og Oplevelser i Kbh.
  3. Eksklusive tilbud, som du får først.

Ved tilmelding til MigogKbh Nyt accepterer du samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ny hemmelig roséterrasse: Her kan du drikke flasker til supermarkedspris

Af Rasmus Kramer Schou
Løgismose Toldboden Roséterrasse Foto Martin Kaufmann
Løgismose Toldboden Roséterrasse Foto Martin Kaufmann

Sommer i København rimer på roséfarvede nakker og iskold vin i samme kulør.

Det har de gode folk fra Løgismose fundet ud af, og har derfor skabt sommerens nye hang-out for livsnydere med hang til prisvenlig kvalitetsvin.

Her er flasker fra en hundredelap og op.

Læs også: Genialt koncept: Ny mejeri-butik i København laver Aperol Spritz-is

Løgismose Toldboden Roséterrasse Foto Martin Kaufmann

Skål i dyre vine til små priser
Løgismoses navnkundige gourmetsupermarked på Nordre Toldbod har siden 1982 forkælet byens foodies med madvarer og drikkelse i den smags- og (til tider) prismæssige superliga.

Selvom man har 37 år på bagen, er det aldrig for sent at hitte på nyt.

I år har de udvidet gesjæften med en spritny terrasse på den brostensbelagte plads mellem deres egen hovedindgang og bruncheksperterne inde hos Toldboden.

Her kan du få knappet dine nyindkøbte og nedkølede flasker fra butikken op, og dermed undgå restauranternes mangedobling af prisen.

De sparede kroner kan du jo vælge at bruge på vine, du normalt ikke ville have haft råd til på ”almindelige” steder.

Læs også: Luksusguide: Her får du den bedste brunch i København

Løgismose Toldboden Roséterrasse Foto Martin Kaufmann

Et sommerspot med stil
Som altid hos Løgismose er stilen skarp.

Terrassens trædæk er fyldt med mosgrønne havemøbler, der står under skyggen af store, koksgrå parasoller.

Omkring dig svajer bambusplanter blidt i slipstrømmen fra Aarhus-vandflyveren, der letter fra den anden side af bygningen.

I alt er der plads til små 25 gæster på terrassen.

Læs også: Helt vildt lækkert: Cocktailbar har specialiseret sig i champagne-cocktails

Og kage…
Skulle du savne lidt fyld som fundament for din solrige sommerbuzz, kan du fra gourmetsupermarkedet også snuppe tapas, kager og andet, der behager, med ud på terrassen.

All in all føles det som en lille bid af Sydeuropa midt i København, hvilket måske også skyldes de mange turister, der render rundt i området og lystigt knipser billeder af Gefionspringvandet og Kongeskibet Dannebrogs royale vuggen i havneløbet.

Men med Løgismoses nye, hengemte vinterrasse har indfødte Københavnere også fået endnu en god grund til at lægge vejen forbi Nordre Toldbod.

Hvad: Løgismoses nye vinterrasse
Hvor: Nordre Toldbod 16, 1259 København K
Hvor meget: Flasker fra en hundredelap og op
Hvornår: Mandag-fredag kl. 10-19, lørdag kl. 10-17, søndag lukket
Hvordan: Læs mere her

Del artikel

Andre læser også